Har du lyst til at lære at lave dine egne dronninger og har du minimum 3 års erfaring med biavl, så er kursus i Dronningeproduktion måske noget for dig.
Kurset består af både teori og praktik.
I den teoretiske lærer du om:
- Biernes naturlige formering, sværmning. Hvad bringer en bifamilie i sværmtilstand?
- Grundlag for avl af dronninger, dronningens biologi og udvikling.
- Avl af brugsdronninger, forskel på avls- og brugsdronninger, pulje og linjeparringer
- Avlskalenderen, gennemgang af og fastsættelse af vigtige datoer.
- Hvordan laver man en cellebygger
- Krav til cellebyggeren, dronningeløs eller –rigtig, de rigtige bier, foder, pollen, mængden af bier i cellebyggeren.
- Omlarvning, tør eller våd omlarvning, de rigtige larver.
- Ammefamilien, de rigtige bier, fode, pollen og plads.
- Finisher, i ammefamilien, i rugemaskine. Påsætning af bure, undgå vildbyg, nødvendig fordring.
- Håndtering af dronningeceller før klækning.
- Klækning, opbevaring af den nyklækkede dronning
- Parring af jomfrudronningen, parringsfamilie, en rammers kassette, Kielerkassen, aflæggerkassen, de rigtige bier, mængden af bier
- Repetition af avlskalenderen.
I den praktiske del skal vi prøve at:
- Klargøre ammefamilien og trykkogeren
- Omlarve og tilsætte avlsrammen til trykkogeren. Aftale næste faser for trykkogeren
- Pakning af Kielerkasser, foder og bier, tilsætning af dronningeceller
- Pakning af aflæggerkasser og tilsætning af dronningeceller
Kurset afholdes i skolebigården Ribevej 9b Styding, 6500 Vojens, lørdag. 22. juni, 24 kl. 09:30 – ca. 16:00
Pris: kr. 200,- inkl. kaffe og rundstykker ved ankomst og 2 stk. smørrebrød + en ostemad til frokost
Tilmelding og betaling til formanden senest d. 15. juni, via MobilePay på Boks 0775WP (Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn)
Der er morgenkaffe fra kl. 09:00